Kastanje mjød
Vinflaske 0,75 L
Mjød på italiensk kastanjehonning
Kastanje mjød med 11% vol.
Kastanje Mjød kan bedst beskrives som en kastanje likør. Hovedingrediensen er italiensk kastanjehonning fra en italiensk spisekastanjeplantage, hvor bierne skaber denne skønne gourmet honning, når plantagens træer skal bestøves - og vi bruger den så i vores til dato kraftigste mjød. Farven er flot, mørk. Smagen starter med en let blomstret og sød smag fra honningen - i eftersmagen er røg, nødder og bitre toner dominerende.
Kastanjehonningen er helt sort, når den kommer ind på bryggeriet. Smagen er kraftig; almindeligvis skal der 1 tsk. honning til at give smag, her skal der mindre end en knivspids til.
Kastanje Mjød serveres køleskabskold til f.eks. et tapasbord, hvor den passer perfekt til parmesanoste, lufttørret skinke og røgede pølser.
Mjødbryggerens kone ejer opskriften.
Peter, Mjødladens brygmester og forhenværende ejer, er ikke glad for at indrømme det, men fakta er, at det er hans kone, der er ophavsmanden til Mjødladens Kastanje Mjød. Peter havde været på et italiensk marked og vendte hjem med en tønde honning, og det kunne konen se muligheder i. Ros den, der roses skal.